Fremtiden handler om bedre it-udnyttelse
Handlinger tilknyttet webside
I de kommende år bliver der fokus på at få mere ud af de it-investeringer, der allerede er gjort i a-kasserne. For potentialet udnyttes ikke fuldt ud.
I de kommende år bliver der fokus på at få mere ud af de it-investeringer, der allerede er gjort i a-kasserne. For potentialet udnyttes ikke fuldt ud. Det konstaterer Organisator, der er ved at toptune og fremtidssikre sine it-produkter.

- Klaus Burchardt, Chef for Organisators udviklingsafdeling
- Udviklingen i a-kasseverdenen har nogle paralleller til det, som bankverdenen oplevede i halvfemserne. Deres filialstruktur satte dem under pres, og ud af den brændende platform kom der teknologiske syvmileskridt. Netbankerne effektiviserede deres forretning i og med, at kunderne begyndte at ordne deres bankforretninger selv hjemme foran computeren, påpeger Klaus Burchardt, chef for Organisators udviklingsafdeling.
På samme måde forventer Klaus Burchardt, at effektiviseringstendensen i a-kasserne vil accelerere i de kommende år. Derfor har Organisator igangsat projektet Ny Udviklingsplatform for at understøtte den effektivisering, som a-kasserne har brug for.
Hurtigere for alle
– Projektets vision er størst mulig automatisering. Vores kunder vil kunne opnå flere glatsager og mindre efterbehandling, forklarer Ben Johansson, der som produktchef for Den Digitale A-kasse er involveret i projektet.

- Ben Johansson, Produktchef for Den Digitale A-kasse
A-kassesystemet Winnie bliver omdrejningspunktet, der lagrer data om medlemmerne og fungerer som en datafødekilde for a-kassens andre applikationer og webtjenester, eksempelvis Den Digitale A-kasse. Dermed vil medlemmerne også få gavn af it-integrationen.
- Medlemmerne undgår at skulle afgive de samme oplysninger flere gange. I den nye teknologiske platform gemmer og bruger vi al det, de allerede er blevet spurgt om. Det betyder, at medlemmerne vil kunne få afgørelser på ydelseskort og ferieansøgninger med det samme, ligesom det også giver en markant højere rate fejlfrie informationer, fordi systemet selv kan finde de relevante blanketter frem til medlemmet, forklarer Ben Johansson.
Projektet betyder også, at det er slut med at synkronisere de forskellige systemer med hinanden hver nat. Det vil ske hele tiden døgnet rundt.
I disse måneder tester Organisator det første tiltag sammen med en af sine kunder. Her kan dimittender melde sig ledige, uden at en sagsbehandler skal behandle sagen. Løsningen tegner så godt, at Organisator forventer at kunne tilbyde den i løbet af 2009 – og sidst på året i en version, hvor ikke bare dimittender men også lønmodtagere kan melde sig ledige uden involvering af en sagsbehandler.
Mere værdi for pengene
Men set fra Organisators side, er der ikke kun tekniske barrierer, der skal overvindes. Ifølge Klaus Burchardt skal a-kasserne også geares til sine it-systemer.
- Det kan være rigtigt svært at ændre sine indarbejdede arbejdsrutiner, selvom man investerer i mere avanceret it. Men det betyder, at man ikke altid får den forventede værdi ud af sine it-investeringer, og det er brandærgerligt. Kunderne og Organisator bør derfor i fællesskab fokusere mere på generering af forretningsmæssig nytteværdi og optimeringspotentialet i it-projekter. Det kan vi fx gøre ved hjælp af gennemarbejdede business cases, som er et essentielt værktøj i cost-benefit-analysen i forbindelse med en enhver it-investering, vurderer Klaus Burchardt.
