Intelligent mix af standarder og smidige metoder

Handlinger tilknyttet webside

De bedste it-projekter er dem uden ubehagelige overraskelser, og hvor kundens forventninger stemmer overens med leverandørens løsning. Det styrer Organisator mod i sin projektledelse med afsæt i kendte standarder.

Forberedelse, opstart, udførelse og afslutning. Det er den firedelte PRINCE2-inspirerede styringsmodel, som Organisator bruger som omdrejningspunkt for alle it-projekter.

- Ensartet styring af it-projekter er fremtiden. Alle vores projektledere er PRINCE2-certificerede og arbejder efter samme projektstyringsmodel, siger Peter Kirkvald, der er chef for Organisators projektcenter.

KundeNyt1_10_PSK
Peter Kirkvald, chef for Organisators projektcenter

Alle ved, hvor vi er

Organisators firefasede styringsmodel er et værktøj, der sikrer, at både Organisator og kunden ved præcist, hvilken fase projektet befinder sig i.

Efter hver fase holder projektets styregruppe møde. Her sidder kunden som formand, og Organisator som leverandør. Styregruppen gør status over den afsluttede projektfase og afdækker eventuelle nye udfordringer. Projektet fortsætter ikke til næste fase, før kunden har godkendt resultatet af indeværende fase og har accepteret projektlederens plan for, hvordan målene i næste fase nås. 

- Fokus på slutbrugeren sikrer vi her ved, at der sidder en senior-bruger med i styregruppen, fortæller Peter Kirkvald. Rollen skal sikre brugervenligheden i løsningen, og at den faktisk løser de arbejdsopgaver, slutbrugerne sidder med. 

- I samarbejde med kunden kan vi hele tiden vurdere, om projektet opfylder de forretningsmæssige mål og aftaler, der er opstillet i business casen. Kunden undgår ubehagelige overraskelser, fordi vi hele tiden sikrer, at forventningerne til projektet er afstemt, siger Peter Kirk¬vald.

- It-projekter foregår ikke længere bag lukkede døre. Vores projektledere skal kunne kommunikere med alle - lige fra hardcore it-folk til slutbrugere og den øverste ledelse hos kunden - og sikre forventningsafstemningen mellem parterne. Det er også en del af PRINCE2-tankegangen, siger Peter Kirkvald.

Fakta om PRINCE2
PRINCE2 er en international anerkendt projektstandard, der har vundet stort indpas i Danmark - især i det offentlige og i faglige organisationer. Flere og flere af Organisators kunders medarbejdere bliver PRINCE2-uddannet, hvilket styrker den fælles projektledelse. Læs mere om PRINCE2: www.prince2.dk

Det bedste fra begge verdener

Ud over den fælles, obligatoriske styringsmodel har Organisator fire certificerede scrum-mastere. Der giver en god forudsætning for den bedste kombination af styring og smidighed.
Det er ambitionen, at flere projekter skal kombinere den stramme styringsmodel med smidige delforløb. - Det kræver dog, at kunden er tryg ved en mere smidig metode. At de har tillid til, at deres investering er i sikkerhed, forklarer Peter Kirkvald.

En del kunder foretrækker stadig et helt igennem klassisk projektforløb, hvor alt forsøges defineret på forhånd. Organisators projektcenter forventer dog en stigende efterspørgsel på de agile projektforløb. - Det er oplagt at bruge scrum f.eks. i vores CRM-projekter, fortæller Peter Kirkvald.

Faserne i Organisators projektstyringsmodel
  1. Projektforberedelse
    Business case, projektplan, kvalitetsforventninger og økonomi
  2. Projektopstart
    Hvad projektet skal levere, hvorfor projektet er nødvendigt, og hvordan eventuelle ændringer håndteres
  3. Projektudførelse
    Kernen i projektet og skal frembringe projektets produkt. Er typisk opdelt i faser som udvikling og implementering, der løbende bliver evalueret
  4. Projektafslutning
    Omfatter kontrol af resultater og bekræftelse på, at godkendelseskriterier er opfyldt. Der bliver lavet aftale om evt. opfølgningsaktiviteter
— Arkiveret under
Senest redigeret af Pia Østerfelt den 17. februar 2010

Login

Login

Indtast brugernavn og password, for adgang til Organisators ekstranet