Eksperternes råd: Slå på prisen og afkastet
Handlinger tilknyttet webside
Mange uden arbejdsløshedsforsikring aner ikke, hvilken økonomisk situation de vil stå i som ledige. A-kasserne kan få flere medlemmer, hvis de synliggør den økonomiske risiko. Netop nu under finanskrisen er der større chance for at få ørenlyd.
Det er nu, de skal råbes op. Dem, der hidtil bevidst eller ubevidst har fravalgt a-kassekontingent. Dem, der tilhører generationen, der aldrig har oplevet massearbejdsløshed. Det anbefaler to forskere.
- Mange tror vitterlig, at de bare kan gå til kommunen og få næsten det samme i kontanthjælp, som man får i dagpenge, hvis de pludselig står uden job. De har slet ikke
- Jørgen Steen Madsen, professor på Københavns Universitet
overblik over, hvordan de er stillet. De tror, de har krav på hjælp. Det viser undersøgelser, fortæller Jørgen Steen Madsen, der i over 30 år har forsket i det danske arbejdsmarked. Han er professor på Københavns Universitet på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier.
Appellér til tilbudsjægerne
Siden a-kassevalget blev frit i 2002, er det a-kasserne med det højeste kontingent, der har tabt flest medlemmer.
- Nogle a-kasser har tilsyneladende troet, de kunne gå på vandet og sætte kontingentet, som de ville. Andre a-kasser har reelt højere omkostninger på grund af en stor andel ledige medlemmer, og de må simpelthen forsøge at effektivisere administrationen endnu mere, råder Jørgen Steen Madsen til.
En anden forsker anbefaler, at a-kasserne især satser på at få medlemmer blandt de ikke-forsikrede i stedet for at hugge medlemmer fra hinanden. Finanskrisen gør det aktuelt at opfordre folk til at blive forsikret tids nok til at kunne få dagpenge, hvis de skulle blive fyret.
- Pengene er vigtigere end ideologi i den tidsalder, vi lever i. Derfor vil det virke bedst at vise helt konkret, hvilken forskel det gør på din indkomst, om du er forsikret eller ej, siger Ove Kaj Pedersen, professor i statskundskab på Copenhagen Business School.
Fasthold nye medlemmer
Der er særligt to voksende grupper på arbejdsmarkedet, der kan have svært ved at se relevansen i en a-kasse. Det er de offentlige ansatte og konsulenterne inden for it og reklame.
- Inden for omsorgssektoren, hvor flaskehalse gør risikoen for fyring lille, er det let at sige: ”Så sparer jeg pengene til a-kassen”. I konsulentbranchen har de vænnet sig til, at de bare kan rykke videre, hvis de bliver trætte af at være et sted, forklarer Ove Kaj Pedersen.
Alligevel er der også håb om at kunne rekruttere medlemmer her ved at fokusere på tiltag, der kan forebygge ledighed.
- A-kasserne bør fortælle, at de kan bringe beskæftigede medlemmer på forkant. De kan tilbyde relevant efteruddannelse og opkvalificering samt formidle job til dem. Derudover kan a-kasserne fremhæve værdien af at være en del af et fagligt fællesskab, nævner Ove Kaj Pedersen.
Når finanskrisen en dag løjer af igen, vurderer forskerne, at a-kasserne risikerer at miste de nytilkomne medlemmer igen. Midlet mod frafald er høj service og kvalitet til en konkurrencedygtig pris.
Jørgen Steen Madsen anbefaler desuden, at fagforbundene bruger lønsikring til at få og fastholde dobbeltmedlemmer. Salgsargumentet er, at dagpengene stiger langsommere end lønnen.
| Tal på a-kassemarkedet |
|---|
|
• Antal a-kasser i Danmark: 29
|
