Seniormedlemmer

Handlinger tilknyttet webside

Tema: Seniormedlemmer - KundeNyt nr. 1, 2008

Sig velkommen til de erhvervsaktive seniorer
Seniorer er unge mennesker, der er blevet ældre. Det lyder næsten for banalt, men ikke desto mindre er det nyttigt at holde sig det for øje, når man har med senior-medlemmer eller +50-medarbejdere at gøre.

For seniorer er en ressource, arbejdsmarkedet ikke kan undvære. Tilmed er de også vidende, erfarne og ofte i besiddelse af et overblik, som yngre personer kan savne.

Flere og flere seniorer vil gerne arbejde et par år længere. Tendensen ses i statistikken, men den kan blive større. For ligesom alle andre slår seniorer bak og trækker sig, når de mødes af ligegyldighed eller stive regler.

Viden er et godt udgangspunkt for en strategi. Vi har typisk rigtig mange data på vores seniormedlemmer liggende i systemerne, og der kan være sund fornuft i at undersøge, hvor langt man kan nå med de data, man allerede har. Ved at systematisere informationerne om +50-medlemmerne på en måde, så de bliver praktisk anvendelige, kan man tegne profiler med typiske træk eller vise tendenserne hos vores store senior-årgange.    

Seniorer vil ses og anerkendes, som dem de er, og hvor de er: lige midt på det arbejdsmarked, hvor de gerne vil blive lidt længere, hvis fagforeninger og a-kasser bakker dem op - og arbejdsgiverne tilbyder dem gode forhold og får dem til at føle sig velkomne på arbejdspladsen.

REDAKTIONEN

kundenyt.forside.sten

 

Senest redigeret af Ditte Amtoft Rohweder den 24. februar 2009

Login

Login

Indtast brugernavn og password, for adgang til Organisators ekstranet