Kontakt
Pia Østerfelt
Pia Østerfelt
kommunikationsansvarlig
Mobiltelefon: 41 39 8555
Email: pao@organisator.dk
 

Blandede erfaringer med softwarevalg

Handlinger tilknyttet webside

Når det kommer til software, står a-kasserne overfor et svært valg. Et valg mellem software, der er skræddersyet præcis til organisationens behov. Eller standardsoftware, der er billigere og enklere, men som også har mangler.

Vi har hørt tre organisationer om tankerne bag deres valg af softwareløsning.

rene.neukirch.standard.skrædder
René Neukirch
Rene Neukirch, direktionsassistent/it-chef, FTF-A
Generelt vælger vi standardsoftware. Så er vi 80 procent på plads med softwareløsningen uden at skulle lave egne tilpasninger. Fordelen er, at vi kommer hurtigt i mål og har en stabil platform med det samme. Hvis man laver egne tilpasninger, så plejer det at give en masse bøvl med vedligeholdelse og efterfølgende opgraderinger. Ulemperne ved standardløsninger er derimod, at vi ikke får løst alle de behov, vi har. Men hvis man tager de forretningsmæssige briller på, så kan vi som regel godt leve med det. Det er et spørgsmål om “need to have”, og der kan vi oftest godt dække os ind med standardsoftware.

marian.duvald.sørensen
Mariann Duvald Sørensen
Mariann Duvald Sørensen, afdelingsleder og forretningsfører, Teknisk Landsforbund
Vi har valgt standardsoftware, fordi vi tror, det er den mest effektive løsning. Vi har tidligere haft et a-kassesystem, som vi selv lavede, men det var svært at holde ved lige. Vi oplevede, at det tog for lang tid, og at det blev for dyrt. Vi tror, at det er mest effektivt at bruge et standardprodukt og så tilpasse organisationen til det. Men som a-kasser tilhører vi en forholdsvis lille branche, hvor leverandøren er nødt til at udvikle produktet i samarbejde med os, så på den måde tilpasses standardproduktet vores behov.

jesper.ib.rasmussen
Jesper Ib Rasmussen
Jesper Ib Rasmussen, it-souschef, ASE
Vi har valgt skræddersyet software for at få den dynamik og fleksibilitet i systemet, vi gerne vil have. Der er en god økonomi i, at vi selv udvikler og vedligeholder softwaren. Desuden er vi hurtige til at ændre softwaren ved lovgivningsændringer. Ulemperne er, at vi selv skal vedligeholde udviklernes kompetencer på a-kasseområdet. Det er også en udfordring at skaffe udviklere, der har den nødvendige a-kasseviden. Men det er trods alt lykkedes rigtig godt at skaffe de folk, vi skal bruge.

Senest redigeret af Ditte Amtoft Rohweder den 14. januar 2009