Kontakt
Hovednummer
7218 8000
Servicedesk (hovednummer)
7218 8000
Relateret information
Winnie
Den Digitale A-kasse
 

PROSA støttede leverandøren i at gå standard-vejen

Handlinger tilknyttet webside

Mere og bedre it for pengene. Det er, hvad PROSAs a-kasse nu får efter at være gået over på et standard it-system sammen med ni andre danske a-kasser. Og PROSA støttede meget aktivt sin it-leverandør Organisator i at lave det standardiserede system.

Skræddersyet it - nej tak. Om PROSA så havde uanede ressourcer, ville organisationen stadig vælge et standardsystem til sin a-kasse, som hedder It-fagets a-kasse og har it-professionelle som medlemsgruppe.

- Et skræddersyet it-system er meget arbejdskraftkrævende selv at vedligeholde, og det ville jeg ikke prioritere. I faglige organisationer er it en driftsomkostning og ikke vores kerneforretning, så it skal være så kosteffektivt som muligt, siger PROSAs formand Peter Ussing og pointerer, at man som a-kasse jo er nødt til at have en attraktiv kombination af pris og kvalitet.

prosa støttede hele vejen. peter ussing
Peter Ussing, formand for PROSA

Han påpeger, at det er oplagt for a-kasserne at køre på et fælles standardsystem. A-kasser arbejder under de samme sæt love og bekendtgørelser fra Arbejdsdirektoratet, og det er et godt grundlag for et godt standardsystem.

Tidligere brugte PROSAs a-kasse derimod et skræddersyet a-kassesystem fra Organisator, der til hver af sine kunder designede en variant ud fra den enkelte kundes ønsker og arbejdsgange. Men fordelene ved det skræddersyede system, såsom at PROSA havde kontrol over, hvordan systemet skulle fungere, blev undermineret af ulemperne i det lange løb, syntes Peter Ussing.

- Vi oplevede for eksempel problemer med, at det var meget komplekst og krævede meget arbejdskraft for Organisator at rette fejlene, vi rapporterede, fordi kildekoden i systemet var forskellig i de efterhånden mange forskellige varianter. På den måde var det skræddersyede system uhensigtsmæssigt for både leverandøren og kunderne, som jeg ser det, siger Peter Ussing.

Smartere og billigere for alle
Efter Organisator blev et datterselskab til KMD, besluttede virksomheden at gøre a-kassesystemet Winnie til et standardsystem. Det bakkede PROSA kraftigt op om, fordi de kunne se fordelene, og fordi der på sigt var god økonomi i det. Det samme kunne ni andre a-kasser se, som sammen med PROSA nu har taget standardsystemet i brug.

- Standardsystemet er smartere og billigere for alle parter. Selvfølgelig vil der nok komme uenighed om, hvordan systemet skal udvikle sig, men i aftalen ligger der, at der skal flertalsbeslutninger til at vedtage ændringer. Desuden må vi have tillid til, at Organisator, som sidder for bordenden, træffer fornuftige beslutninger, der er godt for det samlede system på lang sigt, mener Peter Ussing.

Han erkender, at der kan være forskel på slutbrugernes ønsker fra a-kasse til a-kasse. Medlemmerne af It-fagets a-kasse ligger f.eks. i den teknisk avancerede ende. Derfor forlanger PROSA, at alle medlemmer skal bruge den digitale a-kasse, når de skal udfylde dagpengekort og lignende. Omvendt har medlemmerne selv efterspurgt, at systemet bliver koblet sammen med e-Boks.

PROSA forventer, at standardsystemet i de kommende år vil gøre det muligt at give medlemmerne en endnu bedre digital service uden store ekstraomkostninger.

 

Kort om PROSA
• Er et forbund kun for it-professionelle
• Har 12.000 forbundsmedlemmer og 10.000 a-kassemedlemmer
 • Er sammen med Merkonomerne tilknyttet It-fagets a-kasse
 • Hører under FTF 
 • Har eksisteret i over 40 år
 • Har afdelinger i København, Odense og Århus
Senest redigeret af Ditte Amtoft Rohweder den 04. februar 2009

Login

Login

Indtast brugernavn og password, for adgang til Organisators ekstranet