Groupcare-samarbejde om bedre udnyttelse af medlemsdata
- 11. februar 2010 Print
Nu kan Organisators kunder, der benytter a-kassesystemet Winnie, supplere deres forretningssystemer med løsninger fra Groupcare.
Det betyder, at Winnie-kunder fx vil kunne benytte Groupcares kursussystem Educare. Dermed får Winnie-kunderne nye strategiske muligheder for at bruge de eksisterende data.
Dataintegration på to måder
Kunder kan vælge mellem to typer integration mellem Winnie og Groupcares systemer:
- Via NemDataAdgang, der oprindeligt er udviklet til ledelsesinformation i datavarehuse. NemDataAdgang udtrækker dagligt en lang række data, der overføres til Groupcares systemer. Yderligere databehov fra kunderne kan nemt føjes til NemDataAdgang-udtrækket. Data er således op til en arbejdsdag gamle. NemDataAdgang købes hos og vedligeholdes af Organisator.
- Organisator udvikler en web-service, som gør det muligt, at Groupcares systemer kan tilgå data fra Winnie efter behov, og data er således i realtid.
Om Organisator A/S
Organisator er Danmarks førende leverandør til a-kasser med standard a-kassesystemet Winnie og tilhørende Digital A-kasse. Senest har også HK valgt at gå over på Organisators a-kasseløsning.
Om Groupcare A/S
Groupcare A/S er totalleverandør af it-løsninger til organisationer og foreninger, der ønsker fremgang. Gorupcare opererer ud fra et solidt branchekendskab til Foreningsdanmark. Over 75 større organisationer er kunder hos Groupcare.
